1935-2009, Dinamarca
Trad. Francisco J. Uriz
Alfabeto (frag. 11)
el amor existe, el amor existe
tan desmemoriado como tu mano acogida como un pajarillo
en la mía, y la muerte imposible de recordar,
imposible de recordar cómo una vida
inalienable, tan fácilmente como con un movimiento químico
sobre hierba cola de perro y palomas bravías, todo
se pierde, desaparece, imposible recordar que desaparecen
multitudes de personas desarraigadas, rebaños de
animales domésticos y perros que andan por ahí;
tomates, olivas desaparecen, las mujeres
morenas que las cosechan se marchitan, desaparecen,
mientras de la tierra se levanta polvo de náuseas, un polvo
de hojas y bayas, y capullos de flores de las matas de alcaparras
que nunca serán recolectados, conservados en sal
y consumidos; pero antes de que desaparezcan; antes de que
desaparezcamos, una noche sentados a la mesa
con un poco de pan, un par de peces sin tumores y agua
que con buen criterio ha sido transformada en agua. de repente
atraviesa la habitación uno de los miles de senderos
de guerra históricos, te levantas, las fronteras,
existen las fronteras, las calles, el olvido
en todas partes, pero tu escondite no se acerca,
mira, la luna está demasiado iluminada y la constelación Carro
regresa tan vacía como llegó; los muertos
quieren ser transportados, los enfermos quieren ser transportados,
los pálidos soldados destrozados que se parecen a Narciso quieren
ser transportados, tú caminas por aquí sorprendentemente
eterna, y sólo cuando ellos mueren te detienes
en un huerto que nadie ha cuidado durante varios
siglos, te acercas hasta una fuente seca siguiendo su rumor.
tal vez en un lugar de Carelia, y mientras
tú piensas en palabras como cromosomas, quimeras
Y en el fallido crecimiento de los frutos del amor
pelas un poco de corteza de un árbol y te la comes




Fotografías de Zdzisław Beksiński (1929-2005, Polonia)
Tłum. Bogusława Sochańska
AlFabet (11)
kochanie istnieje, miłość istnieje
twoja dłoń wtulona bez pamięci w moją
jak dziecko, i śmierć o której nie sposób pamiętać,
nie sposób pamiętać jak niezbywalne
życie lekko niczym w reakcji chemicznej
nad grzebieniami traw i stadem skalnych gołębi, wszystko,
stracone znika, nie sposób pamiętać że
znikają istniejące tu i ówdzie grupy wykorzenionych
ludzi, zwierząt domowych i psów;
znikają pomidory, oliwki, zbierające je śniade
stare kobiety więdną znikają,
a z gleby zmęczonej mdłościami unosi się pyt
liści i jagód, nikt już nie zbierze
pąków kaparu, nie zaprawi ich w słonej
zalewie i nie zje; ale nim znikną, zanim
znikniemy, gdy wieczorem siedzimy przy stole
na którym kromka chleba, dwie ryby bez wrzodów i woda
zmyślnie przemieniona w wodę, przez pokój nagle
przebiega jedna z tysięcy wojennych ścieżek
przeszłości, wstajesz, granice,
istnieją granice, ulice, zapomnienie,
wszędzie, a twoja kryjówka się nie zbliża,
patrz, księżyc nazbyt rozświetlony i Wielki Wóz
wraca tak samo pusty, jak pusty był gdy tu przyjechał; umarli
chcą być niesieni, chorzy chcą być niesieni, złamani
bladzi podobni do Narcyza żołnierze chcą
być niesieni, tak dziwnie krążysz wiecznie
dookoła, i dopiero gdy umrą, przystajesz
na kapuścianym polu o które nikt nie dbał przez
stulecia, wsłuchujesz się w wyschłe
źródełko, może gdzieś w Karelii, i rozmyślając
o słowach takich jak chromosomy, chimery
i o zahamowanym wzroście owocu miłości
oddłubujesz trochę kory z drzewa i zjadasz
Transl. Susanna Nied
Alphabet (11)
love exists, love exists
your hand a baby bird so obliviously tucked
into mine, and death impossible to remember,
impossible to remember how inalienable
life, as easily as chemicals drifting
over the knotgrass and rock doves, all of it
is lost, vanishing, impossible to remember that
there and there flocks of rootless
people, livestock, dogs exist, are vanishing;
tomatoes, olives vanishing, the brownish
women who harvest them, withering, vanishing,
while the ground is dusty with sickness, a powder
of berries and leaves, and the buds of the caper
are never gathered, pickled with salt
and eaten; but before they vanish, before we
vanish, one evening we sit at the table with
a little bread, a few fish without cankers, and water
cleverly turned into water, one of
history’s thousands of war paths suddenly
crosses the living room, you get up, limits,
given limits exist, streets, oblivion
everywhere, but your hideout comes no nearer
see the moon is too brightly lit and Charles’s Wain
is going hack empty as it came; the dead want
to be carried, the sick want to be carried, the broken
pale soldiers looking like Narcissus want to
be carried; you wander around in such a strangely
endless way; only when they die do you stop
in a kale patch no one has tended for several
centuries, follow the sound of a dried-up
spring, somewhere in Karelia maybe, and as
you think of words like chromosomes and chimeras
Alfabet (11)
kærligheden findes, kærligheden findes
sa glemsomt din hånd puttet ind som en unge
i min, og døden umulig at huske,
umuligt at huske hvordan et umisteligt
liv, så let som med en kemisk bevægelse
hen over kamgræs og klippeduer, alt,
mistes forsvinder, umuligt at huske at
flokke der hist og her findes af rodløse
mennesker, husdyr og hunde forsvinder;
tomater, oliven forsvinder, de brunlige
koner, der høster dem, visner forsvinder,
mens jordbunden støver af kvalme, et pulver
afblade og bær, og kapersbuskens blomsterknopper
aldrig bliver indsamlet, syltet med salt
og spist; men før de forsvinder, før vi
forsvinder, en aften vi sidder til bords med
lidt brød, et par fisk uden bylder og vand
der med kløgt er forvandlet til vand. går en
af de tusind historiske krigsstier pludselig
tværs gennem stuen, du rejser dig, grænserne,
grænserne findes, gaderne, glemslen
overalt, men dit skjulested nærmer sig ikke,
se, månen er alt for belyst og Karlsvognen
kører tilbage så tom som den korn; de døde
vil bæres, de syge vil bæres, de nedbrudte
blegé soldater der ligner Narcissos vil
bæres, du vandrer så underlig evigt
omkring, og kun når de dør, gør du holdt
i en kålhave ingen har passet i flere
århundreder, lytter dig frem til en udtørret